top of page

Mine kerneydelser til dig

JP Biotop mestrer mange forskellige opgavetyper indenfor klassisk naturrådgivning. Ligger din opgave lidt udenfor skiven, så kom med den skæve opgave alligevel, og vi kikker på den sammen. Eller kik lidt på de typer af opgaver JP Biotop allerede har favnet og kastet sig ud i, her på siden. Resultatet har hver gang været til kundens fulde tilfredshed. Et kan du være sikker på: Glæden ved naturen og den entusiastiske tilgang skinner igennem hver en side, hvert et plantefund og hver en vellykket tur.

stor knopurt med bladskærerbi, Stevns Klint, Højeruplund

Naturovervågning

JP Biotop er godkendt af Miljøstyrelsen til Novana registreringer, og har erfaring med registrering af hundredvis af § 3 områder fra før det blev til § 3 i 1992, fra Fyns Amt, og senere i Roskilde Amt og Frederiksborg Amt, foruden Novana registrering af fugle og planter.

Kom med jeres projekt - et enkelt område I vil søge midler til at genoprette, eller mange områder I som kommune vil have nye registreringer af. I kan være sikre på en ting: JP Biotop går den ekstra mil og gennem det tornede krat, blot fordi man aldrig ved.

Sten- og jorddiger

Jan har arbejdet for naturens blodåre i det åbne landskab i 15 år i Danmarks Naturfredningsforening. Men digerne er stadig hverken godt beskyttede eller i mål. Lad JP Biotop kikke på dem sognevis i jeres kommune, besigtige dem og skrive jer en klar og konkret rapport om tilstand, værdi og biologisk potentiale. Eller lad os sagsbehandle for jer om et felt, hvor Jan kender praksis ud og ind efter mere end 50 sager gennem Nævnet. 

et gammelt stendige med intakt urtevegetation
får klar til naturpleje

Naturpleje på små naturperler

JP Biotop har mange års praktisk erfaring med naturplejedyr, græsning og høst af hø. Lad os pleje din gravhøj, et udvalg af kommunens gravhøje, et mindre naturområde eller særlige beskyttede vejkanter eller jeres en vild med vilje have. Med le, kratrydder eller - måske - et hold frække væddere. Uanset metode skal vi nok fjerne høet, så der sker en udpining og et markant løft af biodiversiteten.

Kom med på tur i naturen

Vi bestræber os på at være i øjenhøjde med vores publikum. Om I sidder i kørestol, er familier med småbørn eller I er et aldrende publikum, der kræver tydelig og klar tale, så er Jan en ørn til at bringe smilet frem og trækker fra en lang liste med sjove anekdoter, der får naturen til at hænge ved - også længe efter at den er overstået.

kom med på fugletur og naturtur

JP Biotop

  • alt.text.label.LinkedIn

©2024 by JP Biotop. Billeder er underlagt ophavsret. Skabt med Wix.com

bottom of page